Job Information
Chr. Hansen, Inc. Serviceminded og nytænkende lønkonsulent / Payroll Consultant in Hoersholm, Denmark
Location: [[mfield2]]
Country: [[mfield1]]
Vores formål viser vejen
I Novonesis ved vi, at løsninger, der er forankret i biologi, kan hjælpe med at løse menneskehedens største udfordringer. Siden vi startede for mere end et århundrede siden, har dette været vores vejledning. Det er sådan, vi er kommet så langt. Og det er sådan, vi vil påvirke fremtiden. Nu, mere end nogensinde, har verden brug for forandring. Og med biosolutions er mulighederne for transformation uendelige.
Vi er her for at forbedre vores verden med biologi.
Bliv vores nye Lønkonsulent/Payroll Consultant… Vil du være en del af et voksende Payroll team, der sørger for løn til ca. 5.000 medarbejdere i Danmark? Vil du være med til at skabe nye processer for Payroll? Trives du med at levere løn og service på højt niveau til kollegaer på tværs af organisationen? Så er det dig, vi søger!
Novonesis blev i starten af 2024 dannet på fundamentet af Novozymes og Chr. Hansen. Vi har en spændende opgave med at skabe nye fælles Novonesis processer og systemer i P&O samtidig med, at vi sikrer en professionel daglig løndrift. Derfor udvider vi Payroll teamet.
Velkommen til Payroll… Du bliver en del af et team på 8 erfarne specialister, som arbejder med alle aspekter af løn og løndrift. Payroll er en del af People & Organisation (P&O) og et af 5 teams i P&O Danmark, der også tæller P&O Core Delivery (HR adm.), Rekruttering, Employee Relations & Projects samt P&O Partnere.
Sammen servicerer vi den danske forretning for Novonesis, der består af Novozymes og Chr. Hansen. Ud over intern løn i Danmark, står Payroll også for løn for 16 selskaber i EMEA via eksterne lokale lønbureauer.
Vi har et uformelt og positivt arbejdsmiljø, hvor vi lægger stor vægt på samarbejde og bruger hinandens styrker i hverdagen. Vi har det godt sammen, når vi går på arbejde – vi er professionelle, støtter hinanden og sætter pris på en god dialog, både fagligt og socialt.
I vores team er der plads til både at grine og fejre vores succeser, men også lære af fejl, så vi alle sammen udvikler os løbende. Vi har base i Hørsholm, og når du er faldet godt til i rollen, vil der være mulighed for fleksibelt hjemmearbejde.
I denne rolle kommer du til at gøre en forskel … Som Payroll Consultant bliver du - sammen med dine kollegaer - ansvarlig for, at vores medarbejdere i Danmark får korrekt løn til tiden.
Opgaverne består bl.a. af:
Løn til funktionærer, funktionærlignende medarbejdere og en mindre gruppe timelønnede i vores danske forretning inkl. vores seks fabrikker
Rådgivning om ferie, fravær, tidsregistrering, løn mv.
Daglig besvarelse af vores payroll mail
Oprettelse og vedligeholdelse af data i løn- og tidssystemet
Håndtere pension, personalegoder, overenskomster mv.
Følge op og søge refusioner for bl.a. sygdom og barsel og hjælpe med at automatisere refusion
Opdatere systemer ved ændringer overenskomster, politikker mv.
De kommende år skal vi harmonisere vores lønprocesser på tværs af selskaberne og have et samlet tids- og lønsystem for Novonesis. Vi arbejder også på at harmonisere vores ansættelsesvilkår på tværs af selskaberne. Vi tilbyder derfor en spændende rolle, hvor du får rig mulighed for at være med til at præge udviklingen af Payroll.
Du vil være et godt match til denne rolle hvis... Du er selvkørende, men kan også arbejde sammen med andre. Du trives med selv at sikre koordineringen af opgaver med dine kollegaer i hverdagen.
Vi forestiller os også at du:
Bidrager til teamet med en positiv indstilling, god energi og gå på mod
Trives med forskellige lønopgaver også de mere rutineprægede
Er struktureret, detaljeorienteret og sikrer, at kvaliteten er i top, når du løser dine opgaver inden deadline
Er serviceminded og kan hjælpe ledere og medarbejdere på tværs af organisationen på en måde, der giver mening for modtageren uanset om det er en operatør, laborant eller topleder
Bevarer overblikket og motiveres af at optimere processer i hverdagen
Faglige kvalifikationer:
Min. 3 års erfaring med løn, gerne i en større virksomhed
Kontoruddannet indenfor løn, finans, HR eller har en økonomisk uddannelse på BA-niveau eller tilsvarende kvalifikationer
Let ved at lære nye IT-systemer og processer
Godt kendskab til Excel er en fordel
Da vi har en stor gruppe, der er på ansat overenskomst, er erfaring med overenskomster et plus, men ikke et krav. Du behøver ikke at kunne det hele i løn, for du får en masse erfarne kollegaer, der gerne vil lære fra sig. Vores koncernsprog er engelsk, så selv om det meste i hverdagen foregår på dansk, er det vigtigt, at du er god til engelsk i både skrift og tale.
#LI-Hybrid
Kunne vores formål også være dit? Ansøg i dag!
Ansøgningsfrist: Ansøgningsfristen er d. 3. januar 2025. Vi indkalder til samtaler løbende i perioden og lukker jobbet, når vi har fundet den rigtige kandidat, så send os din ansøgning og CV hurtigst muligt.
Kontaktoplysninger: Head of Payroll, Marie Gjesing Fynsk på mobil +45 3070 9404.
Hos Novonesis forpligter vi os til en inkluderende rekrutteringsproces, hvor alle jobansøgere får lige muligheder. Vi anbefaler, at du ikke vedhæfter en egentlig ansøgning. Skriv i stedet et par sætninger i dit CV om, hvorfor du søger. For at sikre en retfærdig rekrutteringsproces bedes du undlade at tilføje et billede i dit CV. Novonesis er engageret i at skabe et mangfoldigt miljø og er stolte over at være en arbejdsgiver, der fremmer lige muligheder og positiv særbehandling. Alle ansættelsesbeslutninger er baseret på forretningsbehov uden hensyn til race, farve, etnicitet, religion, køn, kønsidentitet eller -udtryk, seksuel orientering, national oprindelse, genetik, alder, handicap eller veteranstatus.
Vil du vide mere? Lær mere om Novonesis, vores formål og dine karrieremuligheder på novonesis.com (https://www.novonesis.com/en/careers)
Ikke det rigtige job for dig? Hvis dette job ikke er det rigtige match for dig, så kender du måske nogen, det matcher bedre til? I så fald håber vi, du vil dele joblinket og opmuntre dem til at ansøge. Tak for din henvisning! Du kan se vores andre åbne stillinger her. Det helt rigtige job er måske kun et par klik væk.