Experience Inc. Jobs

Job Information

WTW Kundekoordinator - Pension (Barselsvikariat) in Aarhus N, Denmark

Kan du opbygge og fastholde kunderelationer og levere topservice til firmapensionskunder? Trives du i et miljø, hvor det til tider går stærkt, men hvor du selv er med til at sætte dagsordenen? Så er stillingen som kundekoordinator hos WTW muligvis den rigtige for dig!

Vi søger en kundekoordinator (barselsvikariat) til vores Client Operations team for firmapensionskunder. Teamet er ansvarligt for at servicere og administrere firmapensioner i tæt samarbejde med de kundeansvarlige Key Account Managers (KAM). Du vil blive en del af et stærkt fagligt miljø, hvor vi altid yder vores bedste over for kunderne.

Rollen

Som kundekoordinerer har du ansvaret for at supportere KAM. Din fornemmeste opgave er at koordinere processerne omkring det daglige samarbejde med kunden. Du vil løbende få din egen kundeportefølje.

Din opgave bliver at:

  • Koordinere og følge op på processerne ved implementering af nye og eksisterende kunder

  • Dialog med kontaktpersoner i virksomhederne vedrørende deres pensionsaftale m.m.

  • Udføre den koordinerende og opfølgende rolle i forhold til diverse opgaver relateret til alle interne afdelinger og samarbejdspartnere

  • Være ”øjne og ører” sammen med KAM

  • Være projektstyrer for KAM i dennes arbejde med kunden og WTW´s total leverance til kunden

  • Sikre en god dialog med samarbejdspartnerne i forsikringsselskaberne

  • Sikre at al compliance omkring kundeforholdet bliver overholdt

Om dig :

  • Erfaring med servicering og samarbejde med firmapensionskunder

  • Serviceminded, imødekommende og besidder evnen til at skabe tillid

  • Trives i en hektisk hverdag med varierende opgaver

  • Evne til at samarbejde og fungere i teams

  • Evne til at koordinere, planlægge og udføre administrative opgaver

  • Lyst til at agere proaktivt, evaluere alternative tilgange til problemstillinger og prioritere langtidsløsninger

  • Har gode engelske kundskaber – både i skrift og tale

  • Du er fagligt stærk på pensionsområdet – minimum svarende til niveau 4 på FOAK

Vi tilbyder

Hos os vil du opleve en positiv ånd og en uformel omgangstone, hvor vi arbejder ud fra et værdisæt, der blandt andet bygger på respekt, teamwork og integritet. Som kundekoordinator bliver du en del af et team med andre kundekoordinatorer, som arbejder tæt sammen med KAM og salg. Vi arbejder både tæt sammen og selvstændigt – og har i øvrigt et bredt samarbejde med øvrige teams og specialister i WTW.

Vi lægger også vægt på, at privat- og arbejdslivet kan fungere godt sammen, og vi er gode til at tilbyde den enkelte fleksible arbejdsforhold.

DirectEmployers